Opskrift på Old Fashioned

Let at lave derhjemme: Opskrift på Old Fahioned

Kødbyens Øl & Cocktailbar har en række af erfarne bartendere. Og nu deler de ud af deres store passion og viden omkring cocktails og serverer her en opskrift på Old Fashioned.

Vi elsker cocktails her på Kødbyens Øl & Cocktailbar og kan slet ikke lade være med at dele ud af vores store kærlighed. Derfor får du her vores opskrift på Old fashioned.

Den er forholdsvis let at lave derhjemme, da den kræver et minimum af både udstyr og ingredienser.

Du skal bruge en sukkersirup. Vi laver den altid i forholdet 1,75 del sukker til 1 del vand. Det vil for eksempel sige, du skal benytte 1,75 liter sukker til 1 liter vand. Du putter ingredienserne i en gryde og tager gryden af blusset, så snart sukkeret er opløst. Herefter skal din sukkersirup køle af.

Der er mange præferencer omkring hvilken whisky, der er bedst egnet til en opskrift på Old Fashioned. Vi anvender altid en amerikansk bourbon, men du kan vælge lige det, du gerne vil. Det er også ofte sjovt at eksperimentere med lidt forskellige derhjemme. Vi synes bare, du skal slå dig løs.

LÆS OGSÅ: Kom på dit helt eget cocktailkursus på Kødbyens Øl & Cocktailbar

Vi anbefaler altid, man bruger et højt rørglas til en Old Fashioned, men brug det, du har det derhjemme. Først køler du dit glas med isterninger. Herefter hælder du angostura og sukkersirup i, rører rundt. Og herefter topper du med whisky og isterninger, inden du igen rører.

Jo mere is der er i forhold til væske, jo langsommere smelter cocktailen, og jo længere tid bibeholder du den rette balance.

Til sidst skal du bruge appelsinskal. Dels til pynt og dels til at give aroma og friskhed til den ellers søde cocktail. Du kan sætte dit personlige præg på cocktailen ved at skære skallen i den form og størrelse, du ønsker, men det vigtigste er at få frigivet olierne fra skallen. Det gør du ved at bøje skallen udover drikken. Det giver nemlig den skønneste aroma og en anelse friskhed.

Og så er det ellers bare med at nyde.

God fornøjelse.

Til denne opskrift på Old Fashioned skal du bruge:

  • 2 dash angostura
  • 1 cl sukkersirup (1,75 del sukker til 1 del vand)
  • 6 cl whisky
  • Appelsinskal


Sådan gør du:

  • Først køler du et højt glas ned med isterninger. Så fjerner du isterningerne igen.
  • Hæld et par dråber Angostura ned i glasset sammen med 1 cl. sukkersirup.
  • Rør godt rundt.
  • Tilsæt herefter din whisky.
  • Rør igen og fyld glasset med is.
  • Bøj en appelsinskal udover din cocktail og brug den herefter som pynt.

Del på:

Relaterede historier